historien om poul udvalgt2

Historien om Poul

premiere marts 2027

Poul ønsker sig allermest at være en del af sin verden. En ligeværdig enhed, der er en del af en større gruppe. Som når han laver fejesving i takt med de andre i barndommens gymnastiksal.

Men Poul bliver folkeskolelærer og homoseksuel i 80’ernes København, og her får han konstateret HIV.

Han holder først sygdommen og dødsdommen hemmelig, men da han mister en nær ven til sygdommen, indser Poul, at han selv må stå frem. Han kan ikke leve med sin samvittighed. Så han indkalder til forældremøde.

Historien om Poul er den utrolige historie om et menneske, der gennemlevede 80’ernes stigmatiseringer for fællesskabets skyld.

Det en autentisk baseret forestilling om en af vor tids længstlevende HIV-smittede danskere. Den er en hyldest til dem, der gør en afgørende forskel for deres medmennesker. Og så er det fortællingen om, at vi alle bærer et ansvar for, hvordan vi er i verden – så længe vi lever.

 

Forestillingen er tredje del af teater Rum’s trilogi om kærligheden i de helt nære relationer. Den efterfølger den reumertbelønnede Sangen om Oda og Anton og den anmelderroste Kald på mig Igen. De tre forestillinger insisterer alle på at fortælle om almene, sårbare møder – og om at sætte sig selv på spil i mødet med de andre.

 

Medvirkende: Ene Øster Bendtsen, Lars Dammark og Holger Østergaard * Instruktion: Rasmus Ask * Manuskript: Lars Dammark * Scenografi: Claus Helbo * Dramaturg: Gitte Villadsen * Komponist: Johannes Smed * Lysdesign: Anders Kjems * Kostumer: Elsebeth Hede Jensen

 

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommune, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Beckett Fonden og Knud Højgaards Fond.

Del på mail eller på sociale medier

Varighed: 75 min

Aldersgruppe: unge og voksne

Medvirkende: Ene Øster Bendtsen, Lars Dammark og Holger Østergaard

Instruktion: Rasmus Ask

Manuskript: Lars Dammark

Scenografi: Claus Helbo

Dramaturg: Gitte Villadsen

Komponist: Johannes Smed

Lysdesign: Anders Kjems

Kostumer: Elsebeth Hede Jensen

Produktion, teknik og byg: Søren La Cour

 

Produktionsår 2027 

TEKNISK WRITER
Strøm: 3x16 ampære
Brede: 9 meter
Dybde: 9 meter
Højde: 3,5 meter
Kræver mørklægning

FORESTILLINGER

2027

16. - 18. martsTeater Momentum
3. - 4. majTeatret Gruppe38