★ ★ ★ ★ ★ Jordnært dejligt og samtidigt kæmpestort i sin eksistentielle udstrækning og poetiske dybder

Anmeldelse af Kirsten Dahl, Aarhus Stiftstidende

Forunderlige fabuleringer på Teatret Gruppe 38
★ ★ ★ ★ ★

Vil du gemmes eller glemmes er en facetteret og frydefuld rejse til barndommens land.

Det knitrer i lommen på den ene af de to granvoksne skuespillere, som sidder tæt
overfor hinanden på to ultra enkle sorte stole. ”Jeg har en lille overraskelse” siger Lars Dammark og
fisker to små poser Pinocchiokugler op og rækker Bodil Alling den ene. ”Det var godt tænkt” svarer
hun og med replikken ”Skal vi smage” tager de fat på en smage-leg, som sammen med nogle gamle
dias fører dem ind i deres fælles barndommens landskab. Og sikke et forunderligt landskab!
Jordnært dejligt og samtidigt kæmpestort i sin eksistentielle udstrækning og poetiske dybder.
Udover de to stole er der otte små lærreder, en velvalgt selektiv lyssætning og en herlig krydsning
af Frédéric Chopin- og Søren Søndberg-kompositioner. Det er alt, som behøves for at nå så langt og
dybt. Nåh ja, udover en forunderlig fabulerende tekst – ikke at forglemme. Allings evner til at
fremtrylle særegne personligheder, intense samværssituationer og fuldstændigt basale funderinger,
som alligevel tager sig exceptionelt fantastiske ud er åbenlyst tilstede i en teksthelhed, som
Dammark tillige er en del af. På under en time kondenserer de to en vifte af livets allervigtigste
facetter – herunder følelser af ensomhed, fortræd, svigt, lykke, fryd og forundring.
”Vil du gemmes eller glemmes”

Sammen på scenen formår de med klang i stemmerne og koncentreret nærvær i deres kroppe at
fremtrylle et barndommens landskab uden at spille børn og uden konkret at vise det, de fortæller. I
stedet – og det er det, som er det fantastiske – skaber forestillingen magiske erindringsbobler, som
vi gladeligt og helt uvægerligt kommer tilstede i sammen med dem. Vi ser, hører, dufter og smager
det alt sammen lyslevende i vores forestillingsskabende indre. Landskaber af leg, forbudtheder,
følelser af svigt, naive og samtidigt ærkesunde forundringer, og frem for alt livsbekræftende
kærlighed. Tilværelsen bliver et sted, hvor to voksne elskende kan danse hen over en sø, alt imens to børn i samme lille by svæver i deres seng ud i himmelrummet. Vi lærer Alfred, Ejnar, Agnes,
Fregneflise, en professor, Fru Jelsmark og flere andre at kende. Det sker ved hjælp af den livsvise,
humoristisk lune og magisk billedskabende tekst. Ord, som får hjælp af et intenst og poetisk rum
med skift i lys og mørke, og med farvefyldte billeder, som pibler frem på afgørende steder. Vi
oplever og genoplever et barndommens uforbeholdent åbne, følelsesfulde og forundringsrige
terræn. Vi kommer bag blafrende blondegardiner. Vi klatrer med op i et æbletræ, hvor frugterne
kalder på at blive tyvstjålet. Vi nyder at lugte til hår, der emmer stærkt af får. Vi mærker mure falde
og grænser flytte sig. Vi tager ophold i et sorgfyldt hjertekammer. Vi får kik ind i et ensomhedsrum,
der springer i blomst. Vi smager på overraskelsesfyldte vendinger. Bader i blomster. Ja selv det, at
Paradis findes, mærker vi. Alt findes og er muligt.