Sufi Surf – fortællingen om et kulturmøde
En sand fortælling om et kulturmøde
Sufi Surf er en modig, ærlig og humoristisk forestilling om fremmede mennesker, der mødes. Om de forskelle, der lyser imellem os og om glæden, der opstår, når vi, på trods af forskelle, nogle gange surfer ind og finder hinanden.
Med 7 medvirkende på scenen fortæller vi i et overflødighedshorn af musik, sanselighed
og overvældende historier om at overleve krigen og genfinde livet. Vi fortæller historien om
to drenge der kom til Danmark fra Syrien i 2016
”Abdul og Ali er fra Syrien og kom uden deres forældre til Danmark i 2016. De var bare
store drenge, første gang jeg mødte dem – Nu er de unge mænd. Deres måde at tage
Danmark, og livet til sig på bevæger mig og de sætter på alle måder livet i perspektiv.
Med Sufi Surf har vi, sammen med Hans Rønne, lavet en livsbekræftende teaterforestilling
fyldt med humor og sårbarhed. Vi har inviteret 4 fantastiske unge kvindelige musikere med
på scenen. Sammen folder vi et kulturmøde ud. Fortæller historien om at lære at tale
dansk ved at se Huset på Christianshavn, historier om glæder og sorger, historien om os
danskere og især historien om at møde hinanden i øjenhøjde på trods af alle vores
forskelligheder. Sufi Surf er en forestilling fra hjertet. Det smukkeste projekt jeg
nogensinde har medvirket i”
Lars Dammark, kunstnerisk leder, teaterRum
”Ali Kamel udsender til sidst i forestillingen et helt Kaj Munk-anemone-blåt lys af
ukuelig styrke i forhold til at overvinde modstand, et ydmygt men også stærkt håb for
en fremtid i fred og fællesskab, vores umiddelbare forskelligheder til trods” – Kirsten
Dahl, teateranmelder
Del på mail eller på sociale medier
Varighed 60 min
Aldersgruppe: fra 14 år
Turne periode: efter aftale
Medvirkende: Ali Kamal Al – Haj Ali, Abduljalil Mahmoud Al Mahmoud, Holger Østergaard Kristensen, Lars Dammark, Stine Nyløkke Stengaard, Mathilde Døssing Bendixen, Ellen Marie Yde Kjær, Thit Helbo
Instruktion: Hans Rønne
Scenografi: Claus Helbo
Komponist og lyddesign: Havehuset
Lysdesign: Anders Kjems
Produceret af: teaterRum
Produktionsår 2023
TEKNISK WRITER
Strøm: 3x16 ampære
Brede: 8 meter
Dybde: 12 meter inkl. publikum
Højde: 3,5 meter
Kræver mørklægning