om teater Rum

 

teater Rum producerer turné-forestillinger, der kommer rundt i alle landets afkroge.
Vi gør os umage for at lave forestillinger, der ikke kan undværes: Teater som overrumpler, berører og beriger. Vores vision er at bidrage til den eksistentielle fornemmelse af meningen med det hele og at skabe rum for sammenhæng og fællesskab. Vi producerer hvert år 1 - 2 nye teaterforestillinger og spiller omkring 120 forestillinger på tværs af landet i løbet af hver sæson.

 

Teatret er grundlagt i 2020 af kunstnerisk leder, Lars Dammark.

 

 

 

Støtte

 

teater Rum modtager støtte til vores produktioner fra Projektstøtteudvalget under Statens Kunstfond, Aarhus Kommune, Wilhelm Hansens Fond, Beckettfonden, Knud Højgaards Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Dansk Skuespillerforbund.
Vores ydmygeste tak! Uden denne støtte var vores arbejde ikke muligt.

 

 

 

Anderkendelser og priser

 

2025

Modtager af Danske Dramatikeres Manuskriptpris for Min Søster Er En Havfrue.

Co-produceret med Teatret Gruppe38

Juryens begrundelse:

“Bodil Alling og Lars Dammark modtager i år prisen for et modigt manuskript, der ikke er bange for at formidle det svære følelsesliv i en relation, hvor den ene part ikke passer ind i normen.ˮ


2024

Modtager af Årets Reumert for Bedste Børne- og ungdomsforestilling for Sangen om Oda og Anton

Juryens begrundelse:

“Der var ingen store armbevægelser, ingen dikkedarer. Blot en uhyre velfortalt historie om to menneskers kærlighed og sorger, der i en rolig iscenesættelse lod følelserne synke ind hos publikum i en grad, der satte gang i tårekanalerne. Uforglemmeligt."


Nomineret til Årets Dramatiker v. Årets Reumert for Sangen om Oda og Anton


Nomineret til Årets Forestilling v. Scenekunstens Priser for Sangen om Oda og Anton

Juryens begrundelse:

“Forestillingen er en rørende kærlighedshistorie og et billede af store forandringer gennem den stadig nære Danmarkshistorie. Men også af evigt aktuelle konstanter: Individualisme versus fællesskab - og hvad balanceringen af de to begreber kræver af os i det private og i samfundet, for at både vi selv og andre kan leve meningsfuldt. Måske endda lykkeligt.ˮ


2019

Nomineret til Årets Børne- og ungdomsforestilling v. Årets Reumert for TANGO.

Co-produceret med Teater O og Nørregaards Teater.